hurtig taco

Overskriften burde nok hedde. Nemt - nemt - nemt!  Taco er bare slet ikke til at spise ordentligt. Og det smager da for godt til kun at spis...

søndag den 15. februar 2015

Hjemmebagte bagels med Chia frø.


Bagels er en dejlig spise. Det er en gammel spise, der har været kendt i flere hundrede år. Det har den meget karakteristiske seje konsistens. Bagels er et brød der skal koge et par minutter inden inden de bliver bagt i ovnen.

Og, nogle vælger ikke at koge de formede og færdighævede bagels, men blot bage dem. I min optik, er det en fejl prioritering og vil ikke give resultatet af en Rigtig Bagel. Det er kogning 2 min. på hver side, der giver den seje skorpe. Bliver en bagel ikke kogt er det bare en bolle med hul i.

En bagel skal flyde i vandet, gør de ikke det, skal de hæve noget mere. Det giver lige lidt kriller i maven. Vil de flyde eller synke? Har prøvet de synker. Det er som regel når utålmodigheden bliver for stor.

Inden en Bagel når til kogning, har de først hævet 1,5 timer. Bliver formet og så hæve igen 30 min. Det er tidskrævende, men det hele værd, da der kan gåes til og fra.

Jeg har googlet mange opskrifter med bagels, og de fleste lader vand, gær og sukker stå i ca. 10 min. for at gæren lige syder op.

De er penslet med æg og drysset med Chia frø. Du kan sagtens bruge birkes, jeg var bare løbet tør.


opskrift:
3 dl. lunken vand.
25 gr. gær.
2 tsk sukker
0,5 tsk salt.
425 gr. hvedemel.

pensel med æg og drys med evt. birkes, sesam eller chia frø

vand, gær og sukker hældes sammen, lad skumme op. ca 10 min.
tilsæt salt og hvedemel.

lad hæve 1,5 time.

form til 8 bagels. hæv igen 30 min. kog dem i vand 2 min. på hver side.
pensl med æg og evt drys.

bages ved 200 gr. i 20 min.

En god hverdags bagel

Ingen kommentarer: