hurtig taco

Overskriften burde nok hedde. Nemt - nemt - nemt!  Taco er bare slet ikke til at spise ordentligt. Og det smager da for godt til kun at spis...

torsdag den 31. december 2015

Chokolade mousse

Det holdes simpelt. Chokolade mousse
Jeg har brugt mørk chokolade med appelsin. 
100 gr. Chokolade
1,5 dl mælk. 
0,5 tsk gelatine pulver
2 bæger past. æggehvider
1 spsk sukker. 

Varm mælken op- må ikke koge-. Brug halvdelen til at smelte den hakkede chokolade. Og tilsæt det sidste gradvist. Det hele skal være en homogen masse. Og tilsæt gelantinen mens den stadig er lunken.  De piskede æggehvider får tilsat sukker og piskes til en konsistens der holder sig selv, når/ hvis skålen vendes på hovedet. De to dele foldes sammen. 
Tag først lidt af æggehviderne over i skålen og røres sammen. Dernæst over i de resterende æggehvider. Det skal foldes sammen for at bevare luft. Sættes på køl for at sætte sig. 

De her klar til pynt om et par timer. 

søndag den 20. december 2015

Julens stress.

Jeg synes denne årstid kan trække tænder ud. Mørkt og meget travlt på arbejde. Jeg har længe ledt efter en måde at slappe af i tankerne og bare stresse af. Kan sidde stille og bare stoppe med at tænke. For jeg tænker meget nemt arbejde. Jo, det er nok en erhveevsrisiko når man vælger en lederstilling. Men dermed ikke sagt det er holdbart, nødvendigt eller særlig smart. Og så så jeg tv igår. Malerbøger for voksne er åbenbart et hit i år. Det må jeg prøve tænkte jeg. Det koster jo ikke en bondegård. Så nu er jeg igang. Det er dæleme hyggeligt. Jeg bliver vidst ikke færdig idag. Og de har ret! Stresser af ved det. Og tænker kun på at male. Skal lige over at det er børn der maler i bøger - men nu er det bare hyggeligt.

Nu har jeg været igang i nogle timer  - ja, nogle timer. og hvad er der sket. Ja, min puls er heeeelt nede. Jeg sidder ligeså stille med et tomt hoved. Og det sker ikke ret tit, jeg ikke tænker på noget som helst. Jeg sidder og maler på den rigtige side af stregerne og bliver glad for farverne og de minder der pipler frem. Dengang man malede som barn, men også den lysegrønne farve den minder mig om forår. 


torsdag den 26. november 2015

Tortellini med bacon.

Ganske let aftensmad som smager super godt.Tortellini med bacon i flødesauce. 
I pakke bacon i mindre stykke
250 ml. Fløde 
1 - 2 tsk vin eddike
Persille 
1 løg
1 fed hvidløg. 
Hakket persille efter smag. 
Reven parmesan lige inden servering. 
Kog tortellinien efter pakkens anvisninger. 
Rist bacon sprød. 
( jeg tørrer lige det værste fedt væk, for sundhedensskyld) løg på panden, bacon er der stadig. et hel fed hvidløg. Når løgene er gennemsigtige tages hvidløget op og skal ikke bruges mere. Tilsæt de kæfte Tortellini og fløden. Kom persille og vineddike også og smag til med salt og peber. Fløden skal tykne og ligge sig omkring pastaen. Riv parmesan over når det er kommet på tallerkenen og lige inden spisning. 

Bon appetit. 



søndag den 25. oktober 2015

butternut sqaush suppe

Det er efterår og suppetid. Den her suppe er en klassiker hjemme hos mig.

1 ml. stor butternut squash
2 små gulerødder.
5 dl. hønseboullion.
1 fed hvidløg.
lidt olie
evt.
2 spsk. kokosmælk. pas meget på, den overdøver den delikate smag fra squashen.

Skræl og udkern squashen. Skær gulerødder og squash i tern, ca. lige store.

tryk hvidløgfed lidt flad og rist det sammen med gulerødder og squash i 5 min. uden de tager farve. Op med hvidløg og hæld boullion i, kog 30 min. og blend det til en ensartet masse. her kan du tilsætte kokosmælk, det skal så koge op igen. Smag til med salt og peber.

server med bacontern, cruotoner og persille.

velbekomme.

lørdag den 1. august 2015

Lidt uden for kategori.

Jeg sad og tumlede rundt på nettet og faldt over det her. 
Har du noget i gemmeren som ikke kan bruges mere af vovse / missen så vil der lokale dyreinternat sikkert gerne gøre brug af det. Det behøver ikke altid være penge man afleverer. 



https://www.ddaa.dk/dyreinternatet/omdyreinternatet/har-du-dyreting-i-overskud


lørdag den 25. juli 2015

Kakao for voksne.

Jeg er lige vendt hjem fra en miniferie i Amsterdam og der så jeg denne skønne sag. 
1kop varm kakao 
1 genstand dooleys / baileys
Og flødeskum på toppen. 

Du bestemmer selvfølgelig styrken på din kakao , men glæd dig. Den er go for sjælen. 

torsdag den 14. maj 2015

Holder fri!

Åh. Iaften holder jeg fri. Efter alt for meget om ørerne trænger jeg til fri. Og det er nok et par uger siden jeg skulle have gjort det. Og den her smager fantastisk!
En rose der kan nydes uden noget til. Ikke for sød og tør. Og jeg har taget et enkelt glas kølig vin. Og nyder bare solen er på vej ned og så bare trække vejret. 

torsdag den 2. april 2015

Rødvinspocheret pære.

Hold nu fast det her smager godt! 
Simpelt er det. 

Skræl dine pærer. 
Skær bunden lige så også den lille ende er væk. 
Jeg har skåret lidt af kernen væk inde i pæren, men det kan ikke ses når den står her. 
Kog din pære i en flaske rødvin ( jeg havde taget et glas af min flaske, og det gik fint. 
I den rødvin tilsættes. 
2 spsk honning. 
1 lille kanelstang. 
1 spsk. Citronsaft. 
140 gr. Sukker. 
1 tsk vaniliesukker. 
Lad det kog til pærerne er møre. 
Jeg brugte 4 pærer. Tag pærerne op og reducer lagen til ca. Halvdelen og hæld over pærerne. Stil dem koldt og om ca. 2 timer er de klar. 
Server med is eller flødeskum



torsdag den 12. marts 2015

mit køkken.

Jeg tænkte,  idag vil jeg give en rundtur i mit køkken. mht. hvad jeg synes er uvurderligt, for egentlig at gide og være her.

Her i huset kan vi godt lide det stilrene apple og at det taler sammen med hinanden. Og ikke mindst det er nemt.
Derfor har vi også nogle små features i køkkenet, der blot bliver brugt mere og mere.
Men først..

En gammel iphone 4s. i køkkenet?
Ja da. Den taler sammen med vores fastnet telefon, så ringer den så ringer denne lille iphone også. Vores mobilnet er desværre for ustabilt endnu. Så den kommer bare med udenfor.
Denne lille tlf. er også min opskriftsamling, bruger den som opslagsværk på nettet, det er også den der afspiller radio når jeg render i køkkenet. Det er mit minutur, har stadig ikke fundet det gamle igen, efter køkken ombygning. Nu leder jeg selvfølgelig heller ikke mere.
Så lad lige vær med at smide din gamle smartphone ud. De kan stadig bruges til noget smart.

Den lille runde kontakt er til lyset, Phillips hue  - Mandens legetøj - :)


Min elskede krog. Ynder at sidde her med en kop kaffe og bare slappe af foran computeren og lede efter inspiration.

Køkkenet er mit tilholdssted og jeg elsker at bruge meget tid her.

Mit skab til kogebøger.  Her finder man mig, siddende på gulvet og kigge i den ene bog efter den anden, som jeg har gjort så mange gange før. Og jeg elsker det stadig.


Og det du ser på skærmen er mig, der er ved at skrive det du læser. Stadig uden billeder da, jeg er ved at tage det. Kryptisk :D

I den her tid, får jeg ikke lavet meget i køkkenet, jeg sidder faktisk meget foran computeren. Da jeg virkelig gerne vil lære at lave apps. Og det er ikke bare liige. Vil egentlig gerne tage noget fjernundervisning men kan ikke finde noget, og så må jeg jo ty til nogle kursusvideoer, de er gode ingen tvivl om det. Men det andet giver ligesom en commitment også fra min side.
Så kender du til noget fjernundervisning på xcode, så sig endelig til.

søndag den 1. marts 2015

ingen kulinarisk oplevelse idag!

Det er vidst så sandt som det er skrevet.
Jeg har med lys og lygte ledt efter den helt rigtige stænkplade. Jeg ville have en der er hvid. Men det skulle da vise sig noget sværere, end først antaget.

I diverse byggemarkeder reklamerer de alle med hvide stænkplader i glas. Der er blot det ved det - De har alle et grønligt skær. Det var jeg bare slet ikke interesseret i, nu når mine vægge er kridhvide.

Så på nettet måtte jeg da kunne finde én. Ja, til 1500 kr. Der er jeg måske for jysk, det ved jeg ikke, men det er jo bare en plade der skal hænge på en væg.

Så nogle gange er det jo det åbenlyse der er sværest at se. Hvorfor ikke tage til et køkkenfirma og se hvad de har. Og minsandten jo, en hvid glasplade, uden det skær.
Og så fortalte den flinke ekspident mig, hvorfor de har det. Det er åbenbart jernioner der er ikke fjernet??? Ok. Og så til den nette sum af 255,- Tusind tak til HTH, I har reddet mit køkken. Der nu er helt færdigt!
Så blev der da lidt HTH alligevel.

tirsdag den 24. februar 2015

Nudler med bouillon

Det her vejr giver en lyst til nogle ekstra vitaminer specielt når man ikke er helt på toppen. 

Nudler med hønsebouillon. 
Opskrift.  2 pers. 
Bouillon. 
3 dl hønsebouillon som dine grøntsager skal koges i. 
Steg kyllingestykkerne og tag dem op af panden.
Kog nudler som pakken anviser. Jeg bruger 1 firkant pr. person. 
0,5 broccoli i små buketter
2 ml. Størrelse gulerødder i tynde skiver. 
0,5 rød peber i strimler
150 gr. Hvidkål i strimler 
1 lille porre. 
1 -2 tsk. Fish sauce. 
Svits alle grøntsager efter kyllingen, i et par minutter. 
Tilsæt bouillon og lad dine grøntsager koge til de stadig er al dente. 
Smag til med salt peber evt. Lidt citronsaft. 
Inden servering lægges kylling tilbage i panden for lige at få varmen igen. 


onsdag den 18. februar 2015

Indlæg om sovs

Det blev jo vinderen af den lille afstemning og det er bestemt ikke glemt. Det er blot et større projekt i den daglige trummerum. Men jeg vil rigtig gerne fortælle, hvad jeg skriver om.

Min blog handler om dagligdags mad og kage. Og derfor har jeg valgt at skrive om dagligdags sovs, derfor ikke sauce. 

Derfor: Sovs kom til de danske køkkener da grøden blev mindre populær og kartoflen vinder frem. 
Og det er derfor vi i dag har den brune sovs.


Ja, jeg læser også i aviserne at, danskerne, specielt den yngre del ikke længere spiser traditionel dansk mad. Ok, så må jeg være lidt atypisk. Godt nok er jeg blevet 34 år, men elsker dansk mad!

Jeg er vokset op på brun sovs og jeg laver det stadig regelmæssigt, godt nok ikke hver dag som min mor gjorde førhen. Men det smager jo godt.

Den danske mad med sovs og kartofler, kan godt være en anelse flad og fed i smagen og det sure element i form af syltet asier eller måske tyttebær, klær den rigtig godt og giver et ekstra element i hele oplevelsen af ens aftensmad. Du/I har brugt tid på at tilberede din mad, så giv dig selv tid til, at spise den også.

Den tidligere så højhellige kartoffel, er blevet udskiftet med ris og pasta, én af årsagerne er den er mere besværlig og den har vi sku spist hele livet og den er kedelig.
Men er kartoflen kedelig? JA, hvis vi altid tilbereder den på samme måde, og spiser den til det samme. Så er den kedelig.

Vi kunne jo prøve noget andet.

Har du mod på det?

At udehule din bagte kartoffel og blande det med noget skinke og lidt godt reven ost og så tilbage i kartoffelskallen og ind i ovnen igen i 5-7 min. Husk altid at smage til med salt og peber. evt. med lidt chili?

søndag den 15. februar 2015

Hjemmebagte bagels med Chia frø.


Bagels er en dejlig spise. Det er en gammel spise, der har været kendt i flere hundrede år. Det har den meget karakteristiske seje konsistens. Bagels er et brød der skal koge et par minutter inden inden de bliver bagt i ovnen.

Og, nogle vælger ikke at koge de formede og færdighævede bagels, men blot bage dem. I min optik, er det en fejl prioritering og vil ikke give resultatet af en Rigtig Bagel. Det er kogning 2 min. på hver side, der giver den seje skorpe. Bliver en bagel ikke kogt er det bare en bolle med hul i.

En bagel skal flyde i vandet, gør de ikke det, skal de hæve noget mere. Det giver lige lidt kriller i maven. Vil de flyde eller synke? Har prøvet de synker. Det er som regel når utålmodigheden bliver for stor.

Inden en Bagel når til kogning, har de først hævet 1,5 timer. Bliver formet og så hæve igen 30 min. Det er tidskrævende, men det hele værd, da der kan gåes til og fra.

Jeg har googlet mange opskrifter med bagels, og de fleste lader vand, gær og sukker stå i ca. 10 min. for at gæren lige syder op.

De er penslet med æg og drysset med Chia frø. Du kan sagtens bruge birkes, jeg var bare løbet tør.


opskrift:
3 dl. lunken vand.
25 gr. gær.
2 tsk sukker
0,5 tsk salt.
425 gr. hvedemel.

pensel med æg og drys med evt. birkes, sesam eller chia frø

vand, gær og sukker hældes sammen, lad skumme op. ca 10 min.
tilsæt salt og hvedemel.

lad hæve 1,5 time.

form til 8 bagels. hæv igen 30 min. kog dem i vand 2 min. på hver side.
pensl med æg og evt drys.

bages ved 200 gr. i 20 min.

En god hverdags bagel

kaffe. Ja tak.

Kaffe er en vigtig del af min hverdag. Jeg drikker det af vane, når jeg møder på arbejde om morgenen. Det er ikke altid den bedste kvalitet bønner og kaffe maskinen er heller ikke noget, at råbe hurra for. Men det er ikke noget jeg tænker over, det er heldigvis så tidligt at det nok mere er koffeinen jeg synes er fantastisk.

Jeg/Vi har investeret i et monstrom fra Philips, den larmer lidt når den starter op. Men så kommer duften af de friskmalede bønner. Og så kommer jeg i tanker om det "jord til mund" koncept, som er fantastisk. Det giver en følelse af nærhed med det der bliver indtaget. Uha ja..
Søndag morgen og en go' kaffe det vil for altid være et hit i min bog. Kommer ned i gear og bare sidder og hygger mig.  Den her model har 2 rum til bønner, så der kan veksles mellem 2 varianter hurtigt og nemt.
Jeg er ikke tilknyttet nogen form, for reklame med dette produkt, jeg er bare glad for min kaffemaskine :)

tirsdag den 10. februar 2015

Et lille tip.

Hvis du laver en tærtedej på ren hvedemel har den en større tendens til at synke sammen, ned af siderne - end hvis du tilsætter en smule grov mel?

søndag den 1. februar 2015

Fish and chip med maste ærter.

Mere engelsk bliver det vidst ikke. 

Husbonden havde aldrig fået det. 
Det er sku en fejl! Af sted til fiskehandel og købte 400 gr. Lyssej. Det halve havde været rigeligt. 
I min dej er der 1,5 dl øl. 1 tsk bagepulver og 150 gr. Mel. Det skal ha konsistens af tyk tapetklister. Det her skal altså hænge ved. Vend lige fiskestykkerne i mel inden de vendes i dejen. 
Jeg dybsteger aldrig noget - aldrig. Men fisken her, den kom til at svømme igen. Så nu gør jeg også det. 
Maste (mooshy) ærter, kan sagtens blendes. Jeg maser dem blot med en ske. De har været på panden. Vendt i smør, salt, peber og et skvæt citron. 
Muuuums. 



Simon er ved at blive genoplivet.

Simon (surdej) er nu 3 døgn gammel og er på vej til livet. Han er ca. vokset med en tredie del og begynder at få sin meget karakteristiske duft.  

For at Simon ikke skal blive sur fordi han er sulten fodrer jeg ham lidt - meget lidt idag. Det har jeg ikke gjort de andre dage. Han bruger "næring" i sit arbejde og så får han lidt. 

Det er ikke alle der gør det ved deres surdeje, men dette fungerer for Simon og jeg. 

1 tsk (5 ml) vand. 
1 ml. Mel. 
Boblerne viser han er i live og godt på vej. 

fredag den 30. januar 2015

Simon genoplives.

Simon er på vej tilbage til livet. 
Alle mine surdeje, har altid heddet Simon - denne er ikke anderledes.  
Vores hustand er ikke den største, så er i mere end 2 ville jeg nok doble den op. 

2 dl. Vand
100 gr. Hvedemel. 
70 gr. Hvid hvede. 
20 gr. Rugmel. 


Er du mere intereresseret i brød, så tag et kig ind på www.brødet.dk
Det er en lækker side med bagværk. 

mandag den 26. januar 2015

Aloo gobi og kylling.

For mig er kogte grøntsager dødssygt. Det er de færreste der siger mig noget. 
Derfor leger jeg rundt med opskrifter så de bliver spændende. 
Idag blev det den indiske vegetarret Aloo gobi. Kartofler og blomkål med karry - kort fortalt. 


Der findes så mange opskrifter derude og min er lidt en efterligning af Jamie olivers. 
Derfor ingen opskrift. (Copyright) men den ligger på hans side 

Jeg lavede en kyllingefilet. 1 spsk hytteost ovenpå. Og dækket med en skinke. 


tirsdag den 20. januar 2015

Vinderen blev.

Jeg lavede tidligere en lille afstemning om et emne. Vindere blev brun hverdags sovs. Ikke sauce- jeg laver sku altid for meget.  

lørdag den 17. januar 2015

Tikka masala.


Kan man spise det på kur? 
Ja da! Masser af smag og kylling. Jeg har lagt lidt bønner under saucen for at få lidt mere grønt og tilsat lidt blegselleri i saucen for lidt "knas". 

Det smager fantastisk! 
Jeg har passet lidt på chili mængden, da vi ikke er vant til stærk mad. 


tirsdag den 13. januar 2015

Saltede græskarkerner.


Det er så nemt at lave selv. 
http://m.familiejournal.dk/Mad/Smat-og-godt/2013/11/45-Saltede-graeskarkerner.aspx

Jeg tilsatte en lille smule Cayenne peber. 

Kog det meste vand væk. 

I ovnen for at tørre. 

Vupti. Færdig og tørre. Men de smager virkelig salt. Vil nok skære lidt ned på det næste gang. 



søndag den 11. januar 2015

På kur.

Det sætter bare så mange tanker igang. 

Og helt ærlig, jeg vil hellere leve af nupo to tredie dele af dagen og så spise en helt fantastisk middag end mine 2 alternativer.  1.  Være træt af mig selv. 
2. Leve af pap hele dagen og stadig lide af alternativ nr. 1. 
Jeg spiser fastfood igår. Og dagen sluttede alligevel godt. 
Jeg spiste. 1 banan. 2 nupo shakes. Og så liiiiiige hvad jeg ville til aften. Som var relativ tidligt. 

Idag er vi tilbage på sporet. 
Ratatouille. 


tirsdag den 6. januar 2015

har ændret titlen på min blog.

Min blog har ændret navn, endda til et meget jordnært et.
Sandheden er, at jeg ikke bage meget mere, ikke på et niveau som jeg vil vise videre eller der er videre meget lærdom i.

Jeg er så glad for det salte køkken og dennes muligheder, at jeg nytårsaften glemte desserten, så det blev til købe is. Det siger da lidt.

Husk at deltage i min afstemning på forsiden, der er et par dage endnu. Og ender det med et tema om kål, så kommer jeg på arbejde. Må måske endda tiltales som studerende i en periode.

I aften står den på en klassiker i det danske køkken - men ikke i mit.

-hvidkålsruletter. Har aldrig nogensinde lavet det. Tonight is the night.. :)

De blev kogt i 10-15 min. Til de er så bløde og kan foldes uden at knække. 
Klar til at blive brunet. 
2-3 dl vand på panden. Det koger de i. Kan evt. dækkes helt. Men da jeg laver en hurtig pande sovs af væsken ville blive for meget væde. Derfor vender jeg dem halvvejs. Skal ca. Koge 12-15 min. 



mandag den 5. januar 2015

Afgiv din stemme.

Har du ikke lyst til at hjælpe mig med at bestemme et af mine emner? 
Så bare lige din stemme på forsiden. 


søndag den 4. januar 2015

Usundt!

Det er dennemorgenmad. Men arme riddere har ikke smagt siden folkeskolen. Mums

Arme riddere er jo egentlig ret simpelt:
1 æg piskes med 2 dl. mælk. 
Deri vendte jeg 4 skiver dag gammel franskbrød.

Mens de var på panden dryssede jeg lidt kanelsukker på. 
Det er smag og behag hvor meget kanel man kan lide, så jeg satte lidt ekstra på bordet. 

Nu har vi vidst også fået vores fedt ration dækket idag. :)