hurtig taco

Overskriften burde nok hedde. Nemt - nemt - nemt!  Taco er bare slet ikke til at spise ordentligt. Og det smager da for godt til kun at spis...

søndag den 27. november 2011

kursus i lambeth teknik

Jeg har været på kursus i engelsk traditionel glasur. Teknikken hedder Lambeth og er noget der kommer til at tage meget øvelse for at blive god til.
Jeg synes det er et fantastisk håndværk og meget inspirerende men også imponerende at se de som virkelig mestrer det.
Jeg vil vise jer det første resultat, min kursuskage. Billedet er taget efter en køretur i meget blæst og den mistede lidt glasur når den var ude i vejret for at blive fragtet fra hus til bil og bil til hus.

onsdag den 2. november 2011

juhhhuuu

Juhuu.. jeg har fået nyt arbejde. Jeg glæder mig super meget til at komme i gang. Skal starte som souschef. Bliver sjovt og spændende med en leder stilling.

mandag den 3. oktober 2011

lambert teknik

Jeg har haft en fridag idag, og har brugt den på at øve en gammel teknik med glasur (RI).
Teknikken hedder lambert og er helt vidunderlig. Men jeg har aldrig arbejdet med med glasur og tog derfor blot en stykke rund kagepap-plade om mit bord der kan dreje rundt. Jeg havde noget RI jeg har købt færdiglavet som jeg synes har en hel forfærdelig smag og lugt for kunstigt. Det har en god konsistens og perfekt til at øve sig med.
Jeg har ikke taget nogle billeder for det er bare øvelse af teknikker på en stykke pap.

fredag den 23. september 2011

jeg deltager i en konkurrence.

Jeg deltager i en konkurrence, og vil gerne have jeres stemme, hvis I synes den fortjener det naturligvis :)
Det er på panduro,

Det er mit bidrag på siden.

søndag den 11. september 2011

zootema til fødselsdag.

Min lille niece fylder 2 år idag.. :)
Og hun skulle have en kage, det blev zoo tema.
Overtrækket er lidt ru, da det er 50-50 med fondant og marcipan. Og hvem af vejrguderne der bestemmer vejret idag? Jeg har nemlig en høne at plukke. Varme og fugtighed det fungerer bare ikke!!!! Min kage den sveder, rigtig meget. Det går meget godt når den står i køleren men ikke når den kommer ud derfra.
Jeg overvejer at give den lidt flormelis for at tage fugten, men det kan jo ses..  :(

Hurtigt ude fra køleren ser den sådan ud.

fredag den 9. september 2011

pap-plader

Jeg bruger altid én af de runde "guld"papplader under mine kager når jeg bager. Og de er med til at trække op i kagebudgettet. De koster for en på 16 cm o omkreds mellem 5 - 10 kr. De bliver smidt ud hver gang, for det kan jo ikke genbruges.
Jeg fik en íde. Dem får jeg mange af, men ikke alle er lige gode. Jeg gik ned til bageren og spurgte om jeg måtte købe nogle af de plader. Det måtte jeg gerne. Så jeg fik 15 stk. for 15 kr. Bare et lille tip jeg ville give videre til jer.

mandag den 29. august 2011

arbejder for meget

Jeg arbejder simpelthen for meget i denne tid. Jeg skulle /ville gerne lave en masse med min fondant, men jeg har ikke tid eller overskud, men jeg håber på mere tid her i den nærmeste tid så der igen kan komme fondant i hænderne. Det er jo nu årstiden nærmer sig til de indendørssysler.

torsdag den 28. juli 2011

modellering i fondant

Jeg er ved at modellere en pige/kvinde i viktoriansk stil. Lige nu er det blot en krop uden hoved, jeg har ikke pt et billede at vedlægge. Men jeg overvejer at ligge nogle "How To" ud på nogle specifikke figurer hvis der er interesse i at lære at modellere.

En helvfærdig dame, men også for at vise jer hvordan modelleringer kan bygges op.

Beklager den dårlige kvalitet.

onsdag den 27. juli 2011

tudefjæs

Åh gud, jeg er et tudefjæs.
Jeg har fri idag, og har været forbi den lokalekagebutik og købe lidt ind.. juhuu..
Men frokost skal jo også spises, og så kunne man da se lidt TV, hvis der var noget at se på..

Og oh my god.. min gamle serie var der jo..  Mclaouds døtre.. mener jeg det hed..
Og det værste afsnit af alle, Clair dør og lige inden Alex når at fri til hende.. Hold da K***, hvor jeg hylede, tårende løb ned ad kinderne..
Åh, det er jo bare TV, men det gik lige i hjertet.

onsdag den 20. juli 2011

chokolade ganache.pisket part 2

Så har chokolade ganachet stået på køl siden igår. Det bliver ca. til 24 timer.
Jeg har været meget spændt om det ville lykkedes, jeg har aldrig før prøvet at lave det.

1. Jeg startede piskeren på det mindste trin, i tilfælde af at chokoladen var faldet lidt til bund, så piskerisene kunne få fat ligeså stille og "trevle" det op.



2.
Der var ingen bundfald så hurtigt videre og over i en større skål og piske videre, jeg sætter den efter lidt tid op på fuld knald, men det kan jeg godt se ikke er en god ide. Det er svært at forklare, men det så ud som om den kunne finde på at skille, så ned på trin to, og mums, det har samme lufttighed som flødeskum men med en hel FANTASTISK smag. Bare tænk Sarah Bernard kage, og du kan smage cremen..

3. Jeg har puttet det i en tyl pose, da denne kage har nogle kanter som jeg gerne vil have helt fyldt ud, pga. udseendet når den skæres...
3. Så blev den crumcoated og skal nu blot dekoreres. Jeg har 2 ens dele, af kagen på den ovenstående billede.


Jeg glæder mig til at servere den for mine gæster.

sort fondant

Sort fondant er mit store mareridt.. Jeg lykkedes aldrig helt med det, og nu gider jeg ikke prøve mere.
Men men men... Nu har de fået det i min "lokale" kagebutik, tidligere har jeg bestilt det hjem fra england. Men for pokker det var noget klistret stas, jeg har endnu ikke prøvet det her, så kan ikke kommentere på det endnu.

tirsdag den 19. juli 2011

pisket chokolade ganache. part 1.

Jeg skal til at lave en kage med pisket chokolade ganache som fyld og vil derfor gerne dele opskriften med jer. Jeg har vedlagt lidt billeder til at illustrere denne nemme opskrift med det flotte navn.

200 gr. mørk chokolade til ½ l. fløde.

1.
Bræk chokoladen i stykker og op i en skål. Bring fløden stille og under rolig omrøring i kog.

2.
Hæld den kogende fløde over chokoladen og lad det stå nogle minutter.

3.
Rør det rundt så det bliver ensartet.

4.
Film det og stil det på køl til næste dag. (minimum 8 timer)
Vær obs på hvordan det filmes, der må ikke være luft under filmen, da det danner kondens og kan
ødelægge chokolade blandingen.

Nu er det bare, at vente til imorgen, hvor det skal piskes op. Så fortsættelse følger. Men jeg har stadig mange ting der skal laves. Kagen skal bages, drømmekage, opskriften kan findes her på bloggen. Smørcreme skal laves. Og så skal den selvfølgelig dekoreres. Det er det bedste af det hele.

dansk el. engelsk

Jeg kan se på mine statistikker at der kommer flere og forbi min side fra andre lande. Jeg sidder derfor og tænker om jeg skal lave min side om til en engelsk side. Jeg er meget meget i tvivl, for kan jeg så ikke risikere at hyggen forsvinder? At det der var og er hele formålet med denne side bliver "lost in translation"?

Men på den anden side, der er jo rigtig mange ude i den store verden som også opdager dette univers med fantastiske kager og udfoldelse af kreativitet?

Du er mere end velkommen til at give tanker frit løb og sige hvad du tænker om emnet.

Mette

søndag den 17. juli 2011

drømmekage blev til trøfler.

Formen ville ikke slippe min drømmekage, så den gik i stykker. Jeg var noget irriteret, da jeg havde lavet en plan for hvad kagen skulle være... Nå, men efter at have sundet mig med noget tv, besluttede jeg mig for at lave trøfler dagen efter. Det regner jo igen, så det var lige dagen til det. Jeg har aldrig selv prøvet at lave trøfler eller romkugler som de også kaldes. Kært barn har mange navne.

De indeholde jordbærmarmelade, solbærsyltetøj, cacao pulver og smeltet chokolade, jeg kom en smule fløde i, for at chokoladen ville foblive cremet. De er rullet i cacao pulver og tørrede violer. Jeg havde desværre ikke noget af den gode gamle klassiske krymmel i skabet.

lørdag den 16. juli 2011

regn

sikke da et vejr, at komme hjem fra ferie til. Det regner og regner.. Men i østrig var der jo 30 grader, hvad er det her for noget? hmm.. får da helt lyst til at tage afsted igen. Men regn betyder høj fugtighed og så er det ikke at der skal laves blomster, der tørrer ikke op, når luftfugtigheden er så høj. Men mon ikke jeg prøver alligevel.

mandag den 25. april 2011

varmt vejr og fondant / sugarpaste.

Det passer bare slet ikke sammen, heldigvis ligger mit kontor ekstra værelse på den rigtige side af huset, så det stadig er muligt. Der kommer ikke så meget sol ind og kan derfor holde temperaturen lidt nede.

Jamen Mette, hvorfor er du ikke ude i det gode vejr?
Fordi jeg tåler solen rigtig dårligt. Det er åbenbart også muligt for brunetter at være dårlig til sol. ÆV!

lørdag den 23. april 2011

nyt til min blog

Ja min blog har stået stille i et stykke tid, men I'm back...

Nyt cakes and sugraft blad er kommet indenfor døren. og så har jeg fået mig et digitalt videokamera, så kvaliteten på mine "HOW TO" videoer kan blive meget bedre. :)

søndag den 3. april 2011

drømmekage.

ingredienser:
250 gr. mel
50 gr. smør
300 gr sukker
4 æg
2 dl mælk
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniliesukker
FYLD:
125 gr. smør
100 kokosmel
250 gr farin
2½ dl. mælk.
Alt smeltes sammen i en gryde

Kagen:
Æg og sukker piskes sammen til en tyk masse, alt sukker skal være opløst.
mel,bagepulver og vaniliesukker sigtes sammen og blandes forsigtigt i den piskede masse.
fedtstof smeltes forsigtig og mælken kommes i -  skal være håndlunt.
Dejen hældes op i en smurt bradepande.
Vages på ovnens nedste rille i 20 min ved 200 grader.

Når kagen er bagt fordels fyldet straks på kagen
Den stilles nu tilbage i den varme ovn ved 225 grader og bages ca. 5 min.

TIP: istedet for at piske over vandbad, læg da æggene i lunken vand inden de slås ud.

søndag den 27. marts 2011

tylose i sugarpaste / fondant

Hvorfor skal der tylose i? og skal der altid tylose i? Hvor meget tylose skal det bruges?

Der kommes tylose i fondant eller sugarpaste, for at kunne modellere med det, enten figurer eller blomster.
Kommes der ikke tylose i, tørrer det ikke op. Det kan være umuligt at lave nogle blomster hvis det ikke tørrer op og bliver hårdt.

Men der skal ikke altid tylose i fondant eller sugarpaste. Er det en kage der skal overtrækkes, er det ikke nødvendigt at komme tylose i.

Ved brug af tylose i don fondant eller sugarpaste, bruger jeg 1 tsk til 250 gr.

onsdag den 23. marts 2011

Rice cereal treat

rice cereal treat.

Det er produkt der ofte bruges i cake shows på tv, for at holde formen. Så her får du opskriften til at kunne lave det selv.

3 spsk. smør

10 oz. skumfiduser ( 1 oz. er ca. 28,34 gr.

6 cup rice cereal ( 1 cup er ca. 2,36 dl. )

spray el. smør til at smøre din bradepande.



1. Smelt smørret ved lav varme.

2. put skumfiduser i,

3. når alt er smeltet, tages det af varmen.

4. bland alt rice cereal i, når det er blandet godt.

kommes det i et smurt fad. presses godt sammen, med et stykke bagepapir på toppen.

Kan holde sig i op til 6 uger hvis du fryser det i en tæt beholder. Ellers ikke mere end et par dage.

Det skulle være fantastisk når du bygger og former kager, til en mere fast støtte.

Nu er min portion færdig, og til mit formål, nemlig at bruge det til at opbygge ting og holde en struktur i mine kager, tror jeg det er helt fantastisk. det er noget virkelig klistret noget.
Men til at spise, siger det mig abselut intet! Det er sødt og kun det. Men ungerne vil garanteret elske det.
Hvis det var til at spise, ville jeg nok erstatte noget af smøret med en god chokolade eller noget peanutbutter som jeg har set forslået nogle steder. Skær det ud i passende stykker ca. 3*3 cm og server.

lørdag den 19. marts 2011

5 blads rose i sugarpaste / fondant

Jeg har lavet en 5 blads rose med en "how to". Den er meget virkelighedstro (amatør), man kan høre opvaskeren bipper, og hunden der tripper rundt ud og ind ad hundelemmen. Men det er jo en del af det virkelig liv. :)

Dette er en tæt rose og blot én måde at lave roser på. Der er så mange forskellige roser og kan godt lide, at der også er forskellige måder at lave dem på, som alle har deres helt eget udtryk. Denne her rose er hurtig, alt er spiseligt. Nogle bruger en flamingo kugle som centrum, andre en kegle som her.

Åhh.. det djævelens genskær. Jeg håber I får noget ud af det alligevel

1. Roseknoppen. Start med et tørt centrum, du kan se på min arbejdsflade ligger flere tørre kegler. Det gør det så meget lettere at styre din rose når du arbejder. Ved de første 2 blade skal de helt rundt om keglen. Læg mærke til jeg springer et blad over når jeg tager nr. 2 blad omkring keglen.




2. Fra rosenknop til rose

Når bladene er samlet omkring, skal der "nørkles" lidt, for at få det helt rigtige udtryk i rosen. Du kan bruge hænderne et veinging tool eller ball tool. Det er blot eksempler. Har du ikke et veining tool, kan du også bruge en tandstik, bare gør det lidt forsigtigt.

3. Endnu en omgang blade. Du bestemmer selv hvornår du vil stoppe. Det kan være at du på et tidspunkt skal gå op i størrelse af din 5 petal rose cutter. Jeg har sprunget det første over da det er det samme for hver omgang.

onsdag den 16. marts 2011

ismaskine

Jeg har idag for første gang prøvet en ismaskine.
Det er noget omstændigt at lave sin egen is, Og jeg er helt sikker på om jeg synes det er arbejdet værd.
Det må vi blive flere om her i hustanden til at vurdere.

mandag den 14. marts 2011

en ny ide, der skal afprøves

Jeg er lidt afhængig af, at se alle de her cake shows. Og der bruger de ofte rice cereal treats til enten at støtte op om kagen eller ligefrem modellere. Nu har jeg fundet en opskrift på det og det skal da prøves.
Som jeg kan se er det blot en blanding af smeltede skumfiduser og rice crispies. Oprindeligt er det vist en form for snack.

Jeg glæder mig til at kunne fortælle om det er en succes. Hvis det er, kommer opskriften selvfølgelig på siden.

onsdag den 9. marts 2011

cupcakes med roser

Jeg har lige bagt en portion cupcakes, (herhjemme hedder de nu stadig muffins :) )
Dem tager jeg med til kollegaerne imorgen. Men det var en perfekt mulighed for at lave blomster i royal icing.
Det kræver bare noget øvelse, jeg synes stadig noget af det sværeste er selv basen som rosen er bygget op om.
Jeg har bevidst ikke dækket hele toppen af kagen. Det er en lille kage, og tror det vil blive for vammelt med alt for meget på. Synes det her er rigeligt.

Så her er mine bananmuffin m. chokolade pyntet med roser i royal icing.
Jeg beklager kvaliteten af billedet.

mandag den 7. marts 2011

nu nærmer det sig nr. 10.000

Ja, nu nærmer det sig nr. 10.000 besøgende her på min side. Det er jeg faktísk utrolig glad for, at så mange mennesker har været inde og kigge forbi min lille blog. Så tusind tak for det.
Det står nogle gange lidt stille herinde, det er jeg ked af, men der er perioder hvor tiden bare flyver afsted.

Endnu engang tak fordi I kigger forbi min lille blog. :)

lørdag den 26. februar 2011

forskellen på royal icing og buttercream (smørcreme)

For den nye begynder i kage universet er der mange begreber at holde styr på. Derfor vil jeg lige give et par linier om royal icing og buttercream (smørcreme). Mange bruger de engelske ord, derfor skriver jeg dem også her.

Royal icing: er en glasur, men ikke med en konsistents som en traditionel glasur på flormelis og vand. Det er past. æggehvider, citronsaft og flormelis.RI vil tørre helt op.

jeg laver den på slum. Men opskriften er. 1 bæger past. æggehvider.
                                                               1 tsk. citronsaft.
                                                                sigtet flormelis, har altid en hel pakke klar, for konsitensen afhænger af hvad du skal lave.

Royal icing (RI) er let at arbejde med, den skal være luftig og let trække hen over kager, skrive med el. blomster

Buttercream (smørcreme) er baseret på smør og flormelis. Bruges til at "crum coate" kagen med og som et beskyttende lag mellem kage og fondant så overfladen bliver helt pæn og skarp. Det kan også bruges som fyld i en kage evt. tilsat smag.
Den tørrer ikke op på samme måde som RI der tørrer op som en glasur.   

fredag den 18. februar 2011

strandkage

Nu er min kage færdig og afleveret til en kollega der holdte på arbejde.

Hun elsker stranden.

onsdag den 16. februar 2011

"crum coat" smørcreme på kagen

At crum coatte, er at låse krummerne fast, så de ikke skæmmer på den færdige kage.

Her er en kage jeg har lagt det første lag smørcreme på. Det låser krummerne fast, så når det har stået koldt i et stykke tid, er fast og jeg kan arbejde videre på min kage. Det er også her jeg udglatter alle de små revner og gør hjørnerne pæne runde. Du kan se bunden på kagen er rettet til, så den når ned til bunden hele vejen runden.
Jeg kan nu arbejde videre med min kage.

tirsdag den 15. februar 2011

roser i royal icing eller smørcreme ( buttercreme)

Min hensigt med denne blog er, at vise det ikke perfekte - men vejen derhen. Det tager tid at blive vildt go' og dem der er det idag. De har brugt en masse tid på det. De rigtige redskaber og teknikker bringer én et langt stykke, men ikke hele vejen. Derfor viser jeg også mine ting, som er skæve og bærer præg af at der mangler øvelse mange steder. For hvorfor laver jeg egentlig alt det her? Det er en hobby, og noget der skal bringe mig i godt humør at lave. Hvad jeg vil sige med alt det her er, at det skal være hyggeligt og sjovt.

Her i aften er jeg alene hjemme og jeg indtog køkkenet for jeg vil gerne prøve at lave "roser" og blomster fra en sprøjtepose. De er lavet i royal icing, men kunne ligeså godt være i smørcreme.

Mine første blomster

For at lave dem, skal du have en roseplade og den rigtige tyl.
De ligger på små stykker bagepapir, for at jeg lettere kunne flytte dem fra "pladen " til hvor de skal tørre. Jeg kunne lige trække dem af, og så ellers starte på en ny.

lørdag den 12. februar 2011

nye redskaber og materialer

Jeg skulle have fat i noget piping gel. og så kom jeg da lige hjem med nogle flere ting.

jeg kom hjem med piping gel
en pose til icing eller smørcreme.
2,5 kg fondant fra Wilton. ( har endnu ikke prøvet det)
stor lige tyl, til smørcreme på siderne af kagen.
en rose tyl
og en lille hvid dims, så det er let at sifte tyl

onsdag den 9. februar 2011

kagemagasinets klub

Jeg er endelig blevet medlem, hvis du ikke kender den, så smut forbi deres side, det er ikke alt der kræver medlemsskab. Jeg skal snart ind og hente mit medlemskort og min wilton årbog der følger med i købet.
Det er noget jeg glæder mig til at kigge i.

mandag den 31. januar 2011

min første modellering i Laaaang tid

Og det kan ses. De hænder de drillede simpelthed så meget. Det skal jeg godt øve mig på noget mere.

Han er en lille del, af en større plan om at lave en camping kage. Jeg bager jo ikke så meget, men modellerer mere.. Men denne kage skal vi se campingsæsonen snart er igang. :)