hurtig taco

Overskriften burde nok hedde. Nemt - nemt - nemt!  Taco er bare slet ikke til at spise ordentligt. Og det smager da for godt til kun at spis...

torsdag den 11. april 2013

Er det brød blevet moderne?

Jeg sad egentlig ved min computer fordi, jeg ville se et tidligere afsnit af spise med price om chokolade. Men der var problemer med Dr's afspiller, så den kaffe jeg have lavet og var klar til at trykke på skærm dublering og gå ind i stuen røg lige i svinget. Og så har jeg også lige afsløret mig selv som en apple pige. :)

Nu sidder jeg så her og har kigget forskellige blogs igennem. Og det vrimler jo frem med alle mulige de eksperimenter - eller laver Meyers surdej. Så skulle den måske hedde surdejen Meyer - ej, spøg til side. Jeg synes det er fantastisk der er så mange der har fundet glæden i et godt brød.

Min Surdej Simon skal lige have ro et par dage, jeg har nemlig taget en god luns til at bage brød idag. En mellemting mellem rugbrød og hvidtbrød. Min kære husbond hader kerner!

Jeg har været en tur i en specialkøbmanden idag for at købe maltmel. Så mit brød indeholder både hvidtøl og maltmel, jeg håber det kommer til at smage godt og med sine helt egne karaktaristika. Jeg glæder mig til at prøve det.

Jeg synes ikke jeg vil give jer opskriften, før jeg ved om det er et brød værd at bage. Ville helst ikke videregive en opskrift der endnu ikke er testet smagsmæssigt. Men et lille billede af mine brød der står og hæver det kan da sagtens lade sig gøre.

Mette.

Ingen kommentarer: