hurtig taco

Overskriften burde nok hedde. Nemt - nemt - nemt!  Taco er bare slet ikke til at spise ordentligt. Og det smager da for godt til kun at spis...

tirsdag den 24. februar 2015

Nudler med bouillon

Det her vejr giver en lyst til nogle ekstra vitaminer specielt når man ikke er helt på toppen. 

Nudler med hønsebouillon. 
Opskrift.  2 pers. 
Bouillon. 
3 dl hønsebouillon som dine grøntsager skal koges i. 
Steg kyllingestykkerne og tag dem op af panden.
Kog nudler som pakken anviser. Jeg bruger 1 firkant pr. person. 
0,5 broccoli i små buketter
2 ml. Størrelse gulerødder i tynde skiver. 
0,5 rød peber i strimler
150 gr. Hvidkål i strimler 
1 lille porre. 
1 -2 tsk. Fish sauce. 
Svits alle grøntsager efter kyllingen, i et par minutter. 
Tilsæt bouillon og lad dine grøntsager koge til de stadig er al dente. 
Smag til med salt peber evt. Lidt citronsaft. 
Inden servering lægges kylling tilbage i panden for lige at få varmen igen. 


onsdag den 18. februar 2015

Indlæg om sovs

Det blev jo vinderen af den lille afstemning og det er bestemt ikke glemt. Det er blot et større projekt i den daglige trummerum. Men jeg vil rigtig gerne fortælle, hvad jeg skriver om.

Min blog handler om dagligdags mad og kage. Og derfor har jeg valgt at skrive om dagligdags sovs, derfor ikke sauce. 

Derfor: Sovs kom til de danske køkkener da grøden blev mindre populær og kartoflen vinder frem. 
Og det er derfor vi i dag har den brune sovs.


Ja, jeg læser også i aviserne at, danskerne, specielt den yngre del ikke længere spiser traditionel dansk mad. Ok, så må jeg være lidt atypisk. Godt nok er jeg blevet 34 år, men elsker dansk mad!

Jeg er vokset op på brun sovs og jeg laver det stadig regelmæssigt, godt nok ikke hver dag som min mor gjorde førhen. Men det smager jo godt.

Den danske mad med sovs og kartofler, kan godt være en anelse flad og fed i smagen og det sure element i form af syltet asier eller måske tyttebær, klær den rigtig godt og giver et ekstra element i hele oplevelsen af ens aftensmad. Du/I har brugt tid på at tilberede din mad, så giv dig selv tid til, at spise den også.

Den tidligere så højhellige kartoffel, er blevet udskiftet med ris og pasta, én af årsagerne er den er mere besværlig og den har vi sku spist hele livet og den er kedelig.
Men er kartoflen kedelig? JA, hvis vi altid tilbereder den på samme måde, og spiser den til det samme. Så er den kedelig.

Vi kunne jo prøve noget andet.

Har du mod på det?

At udehule din bagte kartoffel og blande det med noget skinke og lidt godt reven ost og så tilbage i kartoffelskallen og ind i ovnen igen i 5-7 min. Husk altid at smage til med salt og peber. evt. med lidt chili?

søndag den 15. februar 2015

Hjemmebagte bagels med Chia frø.


Bagels er en dejlig spise. Det er en gammel spise, der har været kendt i flere hundrede år. Det har den meget karakteristiske seje konsistens. Bagels er et brød der skal koge et par minutter inden inden de bliver bagt i ovnen.

Og, nogle vælger ikke at koge de formede og færdighævede bagels, men blot bage dem. I min optik, er det en fejl prioritering og vil ikke give resultatet af en Rigtig Bagel. Det er kogning 2 min. på hver side, der giver den seje skorpe. Bliver en bagel ikke kogt er det bare en bolle med hul i.

En bagel skal flyde i vandet, gør de ikke det, skal de hæve noget mere. Det giver lige lidt kriller i maven. Vil de flyde eller synke? Har prøvet de synker. Det er som regel når utålmodigheden bliver for stor.

Inden en Bagel når til kogning, har de først hævet 1,5 timer. Bliver formet og så hæve igen 30 min. Det er tidskrævende, men det hele værd, da der kan gåes til og fra.

Jeg har googlet mange opskrifter med bagels, og de fleste lader vand, gær og sukker stå i ca. 10 min. for at gæren lige syder op.

De er penslet med æg og drysset med Chia frø. Du kan sagtens bruge birkes, jeg var bare løbet tør.


opskrift:
3 dl. lunken vand.
25 gr. gær.
2 tsk sukker
0,5 tsk salt.
425 gr. hvedemel.

pensel med æg og drys med evt. birkes, sesam eller chia frø

vand, gær og sukker hældes sammen, lad skumme op. ca 10 min.
tilsæt salt og hvedemel.

lad hæve 1,5 time.

form til 8 bagels. hæv igen 30 min. kog dem i vand 2 min. på hver side.
pensl med æg og evt drys.

bages ved 200 gr. i 20 min.

En god hverdags bagel

kaffe. Ja tak.

Kaffe er en vigtig del af min hverdag. Jeg drikker det af vane, når jeg møder på arbejde om morgenen. Det er ikke altid den bedste kvalitet bønner og kaffe maskinen er heller ikke noget, at råbe hurra for. Men det er ikke noget jeg tænker over, det er heldigvis så tidligt at det nok mere er koffeinen jeg synes er fantastisk.

Jeg/Vi har investeret i et monstrom fra Philips, den larmer lidt når den starter op. Men så kommer duften af de friskmalede bønner. Og så kommer jeg i tanker om det "jord til mund" koncept, som er fantastisk. Det giver en følelse af nærhed med det der bliver indtaget. Uha ja..
Søndag morgen og en go' kaffe det vil for altid være et hit i min bog. Kommer ned i gear og bare sidder og hygger mig.  Den her model har 2 rum til bønner, så der kan veksles mellem 2 varianter hurtigt og nemt.
Jeg er ikke tilknyttet nogen form, for reklame med dette produkt, jeg er bare glad for min kaffemaskine :)

tirsdag den 10. februar 2015

Et lille tip.

Hvis du laver en tærtedej på ren hvedemel har den en større tendens til at synke sammen, ned af siderne - end hvis du tilsætter en smule grov mel?

søndag den 1. februar 2015

Fish and chip med maste ærter.

Mere engelsk bliver det vidst ikke. 

Husbonden havde aldrig fået det. 
Det er sku en fejl! Af sted til fiskehandel og købte 400 gr. Lyssej. Det halve havde været rigeligt. 
I min dej er der 1,5 dl øl. 1 tsk bagepulver og 150 gr. Mel. Det skal ha konsistens af tyk tapetklister. Det her skal altså hænge ved. Vend lige fiskestykkerne i mel inden de vendes i dejen. 
Jeg dybsteger aldrig noget - aldrig. Men fisken her, den kom til at svømme igen. Så nu gør jeg også det. 
Maste (mooshy) ærter, kan sagtens blendes. Jeg maser dem blot med en ske. De har været på panden. Vendt i smør, salt, peber og et skvæt citron. 
Muuuums. 



Simon er ved at blive genoplivet.

Simon (surdej) er nu 3 døgn gammel og er på vej til livet. Han er ca. vokset med en tredie del og begynder at få sin meget karakteristiske duft.  

For at Simon ikke skal blive sur fordi han er sulten fodrer jeg ham lidt - meget lidt idag. Det har jeg ikke gjort de andre dage. Han bruger "næring" i sit arbejde og så får han lidt. 

Det er ikke alle der gør det ved deres surdeje, men dette fungerer for Simon og jeg. 

1 tsk (5 ml) vand. 
1 ml. Mel. 
Boblerne viser han er i live og godt på vej.